Intensiv 7-dagesgruppe

Gruppen er for deltagere med mange års års erfaring indenfor det helende indre arbejde, nye deltagere med relevant erfaring kan evt. optages i gruppen, der er pt. to ledige pladser.

Datoer 2024: 8-14/1, 15-20/4, 2-8/9  (evt. internat på Samsø).

Mødetider: Hverdage og lørdage kl. 9 – ca. 17, søndag kl. 9 – ca. 15.
Pris: 3600 kr for 6 dage – 4200 kr. for 7 dage, særskilt pris for internat.

Du kan betale kontant på gruppens første dag, evt. gennem Erhvervs Mobilepay på dagen eller via netbank, gerne to dage før, til Jyske Bank, reg. nr. 5072, kontonr. 0001 220395, med angivelse af navn og gruppe.

Når du er tilmeldt gruppen, formodes du at komme på de aftalte datoer i 7-dagesgrupperne. Du skal altså ikke tilmelde dig til hvert enkelt gruppe. Du har til enhver tid mulighed for at stoppe i gruppen, du er ikke bundet til betaling af mere end hver enkelt mødegang. Hvis du er forhindret en mødegang, bedes du melde afbud senest 14 dage før gruppens start af hensyn til planlægningen af gruppen. Ved senere afbud  betales 600 kr. for gruppen.

Ved sygdom eller andet fravær under en gruppe, betales for fuld gruppedeltagelse, med mindre andet aftales.

Arbejdet i gruppen

Dagen starter med respons på drømme og/eller ca. en times yoga, der udføres i et roligt tempo med vægt på det at være til stede i kroppen. Denne kropslige bearbejdelse støtter en følt afspænding af kroppen, hvilket gradvis baner vej for at falde ind i meditation. Vi arbejder bl.a. med at integrere en kontakt til den spirituelle dimension gennem meditation. Endvidere arbejder vi med at skabe kontakt til energi i kroppen, specielt centrale energiområder i kroppen, kaldet chakras.

Arbejdet vil støtte heling af indre spaltninger og har vægt på at integrere følelse i kontakt og udtryk. Terapeutisk kommunikation og Enneagrammet vil indgå i undervisningen. Enneagrammet er et dybtgående spirituelt udviklingsredskab, der kan give kontakt med såvel personlighedens overlevelsesbetonede strategier, som kontakt med aspekter vores essentielle natur.

I gruppen arbejdes der i en atmosfære af tillid, kontakt og nænsomhed, der kan understøtte en oprigtig indre udforskning. Arbejdet er individuelt og responsen fortrinsvis mellem den enkelte deltager og underviseren. Det er altså ikke et gruppeterapeutisk forløb, hvor alle konfronteres med alle, men snarere et forløb hvor den enkeltes proces finder støtte og hjælp i de andre gruppedeltageres forsøg på at arbejde i samme retning. Værdien af dette arbejde og udvekslingen i gruppen, vil gradvis åbenbare sig ind i forståelse af kostbarheden i menneskeligt samarbejde og fællessskab.

Arbejdet understøtter vidtrækkende fordybelse i meditation, såvel som fordybelse af intention i arbejdet med udvikling og dybereliggende motivation i livet. Der er fokus på integration af hjertelig funderet kommunikation og kontakt med den absolutte konstruktivitet i menneskets essentielle område.

Praktisk

Medbring indesko, notesbog og skriveredskaber til gruppen.

Der er spisekøkken på stedet. Medbring selv frokost til gruppedagene, ellers er der fine indkøbsmuligheder i kvarteret. Der vil være indkøbt lidt bagerbrød til om formiddagen, medbring selv te og kaffe til eget forbrug. Der er også mulighed for at købe Nespressokaffe og Søbogaardvand til rimelige priser.