Terapi ved Jens Enemark – i Århus C

Jeg arbejder med individuel terapi og langvarige gruppeforløb og har gjort det siden 2000. Jeg er også ejer og studieleder på en 4-årig uddannelse i at varetage individuel terapi og parterapi. Såvel terapi, gruppeforløb og uddannelse foregår hos:

Center for Selvudvikling, Frederiksgade 74E, 2.tv. 8000 Århus C. eller over Zoom.

Priser pr.1/6:
Enetimer (60-75 min.):  1000 kr. (900 kr. hvis du følger en gruppe fast, ved Center for Selvudvikling).
Unge under 25 år (60-75 min.): 600 kr.

Parterapi (75-90 min.): 1300 kr.

Ved afbud samme dag som terapien skulle afholdes eller udeblivelse, betales der halv pris for terapien.

Du kan betale på erhvervs MobilePay på dagen (65698 – Center for Selvudvikling), eller netbank 5072-0001220395.

Tider i Kbh:

Fire dage om måneden vil jeg have mulige terapitider centralt i Kbh., Amaliegade 9, st. 1256, Kbh. k.

Hvis du ønsker info datoer og tider, så skriv til jens@centerforselvudvikling.dk . Priserne i København er 1200 kr. for enetimer 60-75 min. , 1500 kr. for 90 min. Parterapi 75-90 min er 1500 kr.

Ved afbud samme dag som terapien skulle afholdes eller udeblivelse, betales der halv pris for terapien.

Du kan betale på erhvervs MobilePay på dagen (65698 – Center for Selvudvikling), eller netbank 5072-0001220395.

Tidsbestilling:
Jeg har tider med start mellem kl. 8 og 17.30 på hverdage og normalt er det muligt at få tider indenfor 1-3 uger. Du kan bestille tid ved at ringe eller sende en SMS til 25470275 – eller sende en mail til jens@centerforselvudvikling.dk

Individuel terapi

Hvis du ønsker vækst og udvikling i dit liv, vil det være muligt at støtte og fordybe den proces i individuel terapi. Her kan du arbejde med problemer, du har i dit liv, fx studie- og arbejdsliv, parforhold eller singleliv, familierelationer og venskaber. Du kan også bearbejde tvivl, forvirring og modstand i arbejdet med dig selv eller vanskelige, emotionelle tilstande som håbløshed, angst, vrede eller meningsløshed.

I terapien vil vi naturligt forsøge at give dig mere kontakt med dine dybereliggende kvaliteter. Som en del af det terapeutiske arbejde kan indgå tolkning af dine drømme.

Du kan være i individuel terapi hos mig, uafhængigt af om du deltager i grupper hos Center for Selvudvikling.

Parterapi

Pris: 1300 kr.  (75-90 min.)

Sted: Frederiksgade 74E, 2.tv., 8000 Århus C.

Tidsbestilling: Du kan bestille tid ved at ringe eller sende en SMS til 2547 0275 – eller sende en mail til jens@centerforselvudvikling.dk

Parterapien tager udgangspunkt i de temaer, I kommer med. Herudfra vil vi se på de vanskeligheder og udfordringer, I har som par, men også på udviklingsmuligheder for jer begge i relationen, både som individer og som par.

Temaer i parterapien kan fx være: Dårlig kommunikation og manglende glæde, jalousi, kærlighed der er blevet væk, manglende intimitet i relationen, skænderier og ufrugtbare mønstre, ulykkelighed hos den ene eller begge, utroskab, manglende forståelse af hinandens handlinger og udtryk m.m. Centralt i arbejdet med temaerne er at hjælpe jer til en bedre kommunikation og større forståelse af hinanden i forholdet.

Parterapi er ikke nødvendigvis udtryk for, at I har en meget problematisk relation, men kan være en mulighed eller nødvendighed i alle parforhold til alle tider. Parterapi kan være rettidig omhu, såvel som sidste udkald, for forhold kommer sjældent uden om stilstand og kriser. Parforholdet kan i min erfaring her få meget hjælp fra en neutral tredje part.

I sidste ende kan villigheden til at arbejde med parforholdet i det hele taget være det, der giver jeres relation nyt liv og (gen)åbner den ind i et dybere kærlighedsforhold. Parterapi kan også være en hjælp, hvis forholdet skal afsluttes, hvilket fx kan være vigtigt, når der er børn i forholdet.