Om kunstterapi
Udfoldelse, skabertrang og indre kommunikation
Med hovedet og tankerne er vi ofte hurtige til at forstå, men med kroppen og følelserne går det langsommere. Vi har brug for tid og rum til, at følelserne kan få lov at folde sig ud i en indre, organisk proces, som blomsten der folder sig ud i lyset og varmen fra solen. I det kunstterapeutiske arbejde kan vi give os selv muligheden for denne udfoldelsesproces igennem fx maleriet. Når vi tillader os at give udtryk for følelser og emotioner, kan det virke afbalancerende på sindet, og der kommer måske ny indsigt og forståelse.
Kunstterapi er en naturlig proces, som børn ofte helt af sig selv benytter sig af. Især i børnehavealderen er dette meget levende og aktivt. Men når barnet kommer i skole, skiftes det kreative udtry
k ofte ud med lærebøger, og de mere mentale processer fremelskes/fremtvinges. Derved forsvinder kontakten med denne naturlighed mere eller mindre, og tegne-/maleudviklingen går måske helt i stå. I det kunstterapeutiske arbejde søger vi at genfinde dette naturlige udtryk og denne skabertrang, da det kan være en kilde til dyb glæde og bringe livslysten frem. Det kreative udtryk kan blive som et spejl for os, et spejlbillede af hvad vi indeholder, både på det bevidste og på det ubevidste plan. Det kan hjælpe os til at bevidstgøre potentialer, behov og længsler, men kan også afsløre vores skyggesider, sider i os selv, som vi er ubevidste om eller ikke vil kendes ved. Vores underbevidsthed vil således komme op til overfladen og afsløres i det, vi skaber.
I den kreative proces sker der en eksternalisering af vores følelser og emotioner. Vi flytter det, som fylder inde i os, ud på papiret eller over i leret, og vi får derved mulighed for at se på os selv mere udefra. Denne proces kan være en hjælp til at give slip på identifikationen med vores emotioner som fx vrede, tristhed, jalousi, skam eller anden form for ramthed. Når vi møder disse emotioner ved at give dem et udtryk, vil der ofte ske en bevægelse fra den emotionelle ramthed ind i en følelsesmæssigt dybere kontakt med en selv, fx i retning af større klarhed, skelneevne, accept og omsorg for én selv.
I skabelsesprocessen opstår indre kommunikation mellem det, vi skaber, og os selv. En kommunikation, hvor ordene afløses af streger, former og farvenuancer, og som hjælper os hinsides det evigt formulerende, travle sind. Vi kommer ind i det følelsesfulde, ordløse univers, måske ind i det indre barns univers, hvor ord endnu ikke har taget form, eller i kontakt med den næsten ubegribelige, oprindelige natur, vi ikke har ord for. Denne indre kommunikation er måske det mest væsentlige og værdifulde i den kunstterapeutiske proces.
