Mor og mig i collage/ Far og mig i collage

Dato forår 2024:  1.-3. marts.

Tid: Fredag kl. 15 – ca. 21. Lør/søn kl. 10 – ca. 17.
Værkstedet er åbent kl. 9.00 lør/søn, her er der mulighed
for at arbejde med dine billeder, før samling kl. 10.00.

Sted: Montanagade 15b. 8000 Århus C.

Tilmelding: Send mig en sms på 27640276 eller mail til ellen@centerforselvudvikling.dk. Ved tilmelding betales 800 kr. i forudbetaling.

Pris: 3000 kr. inkl. materialer.

Betaling: Du kan betale kontant på gruppens første mødedag, evt. Erhvervs Mobilepay på dagen eller via netbank senest to hverdage før gruppestart, til Jyske Bank, reg. nr. 5072, kontonr. 0001220395, med angivelse af navn, gruppe, samt dato.

Praktisk: Der bliver en frokostpause, så tag mad med og indesko. Der er kitler og forklæder, du kan låne.

Mor og mig i collage/Far og mig i collage
På kurset skal vi arbejde med temaet “Mor” eller “Far” og dit forhold til mor/far, igennem collage. Det kan opleves næsten magisk at klippe mor/far ud af stuen, ud af sine hjemmelige omgivelser og sætte hende/ham ind i nye rammer, som du har valgt, ud fra div. udklip. Mor/far kommer på den måde ud af sin personlige historie og det kan være en hjælp til at få øje på hende/ham, som det menneske hun/han er/var.
Det kan også være dette at placere dig selv i forhold til mor/far, hvordan føles det tæt på eller med afstand. Er der noget der har manglet, noget der er en længsel efter og hvordan kan det tilføjes med udklip. Denne proces kan virke både afklarende og forløsende.

Eller skal der laves et billede der bare udtrykker, hvor svært og smertefuldt noget har været?
Med billedet skaber vi en eksternalisering, af det som fylder indeni og som måske kan virke diffust og uhåndterligt. Ved at udtrykke sig gennem billedet, får du mulighed for at se på det mere udefra og dette kan hjælpe til at give slip på identifikation med fx. selvmedlidenhed, at være et offer, at føle sig som mors redningsmand osv.

Igennem brugen af fotografier af mor eller far, dig og et hav af udklip, får du mulighed for at arbejde med dette tema på en befriende, legende og fordybende måde. En måde, hvor det ordløse, skabende og underbevidste univers kan hjælpe til healing og forståelse.