Drømmegruppe aften

Datoer forår 2024:  17/1, 14/2, 13/3, 10/4, 8/5, 5/6.

Datoer efterår 2023: 23/8, 13/9, 25/10, 15/11, 13/12.

Pris: 2500 kr, ved 5 og 3000 kr. ved 6 mødegange.

Tid:  Kl. 17.00 – ca. 20.00.

Sted:  Ole Rømers Gade 108 st. 8000 Århus C.

Tilmelding: Send mig en sms på 27640276 eller en mail på ellen@centerforselvudvikling.dk

Betaling: Du kan betale kontant på gruppens første mødegang, evt. Erhvervs Mobilepay på dagen, men gerne via netbank senest to hverdage før gruppestart, til Jyske Bank, reg. nr. 5072, kontonr. 0001220395, med angivelse af navn, gruppe, samt dato. Hvis du er forhindret en mødegang,  er du velkommen i en af mine andre drømme-  eller kunstterapigrupper.

Praktisk: Husk at sende din drøm til mig og evt. gruppen, 1-2 dage før vi skal mødes!
Der er 3-4 deltagere i en drømmegruppe.

Lidt om drømme og drømmegrupperne

Fra mit perspektiv er der ikke kun èn håndfast tolkning på en drøm, men indeholder ofte flere lag. Fra drømmene kan vi få præcis og dyb vejledning fra vores underbevidsthed. I denne vejledning kan der åbenbare sig kvalitetsaspekter, men også afsløringer af personlighedsstrukturens begrænsninger. Igennem dette arbejde kan vi støtte en mere oprigtig kontakt med os selv. Som Freud en gang udtrykte det, “Drømmene er kongevejen til det ubevidste”.

I drømmegruppen har hver enkelt deltager en drøm med, som i forvejen er sendt til mig og evt. til de andre deltagere i gruppen. I drømmegruppen tilstræber jeg at skabe en atmosfære af  “drømmeværksted”, hvor du med hjælp fra de andre prøver at afdække drømmen. I en levende og indfølende kommunikation skræller vi lagene af og forsøger at finde ind til kernen af drømmen. Til slut vil jeg lave en opsamling og afrunde på hver drøm for den enkelte deltager.