Anbefalinger
Anbefaling til Mor og Mig i Collage fra Sara
“En uventet kilde til nye indsigter – og så var det sjovt!
Klippe og klistre – det kan selv jeg finde ud af, tænkte jeg. Mine evner rækker ikke langt i forhold til æstetisk udtryk, men et kollagekursus kunne jeg godt se mig selv i.
Det var godt jeg drog den konklusion, for “Mor og mig i kollage” viste sig at være en uventet kilde til nye indsigter. Det kreative arbejde, hvor udklip fra mine fotoalbums blev blandet med udklip fra alverdens magasiner og blade, åbnede til nye måder at se og forstå min egen historie på. Pludselig blev det muligt at se og mærke det hele på ny.
Ellen satte en rolig og støttende ramme, hvor vi kunne dele vores tanker og følelser i det omfang vi var indstillede på det. Der var støtte at hente til såvel kollagearbejdet som de indre processer, som det satte gang i.
De fysiske rammer, var af stor betydning for den gode oplevelse. Lokalerne gav god plads til alle deltagere, og det rigelige lys, og den smukke og samtidig funktionelle indretning indgød inspiration.
Kurset strakte sig over tre dage, og der var ikke en time for meget. Alle arbejdede dybt koncentreret, og kunne dårligt finde tid til at spise og drikke. Søndag eftermiddag havde jeg 5 kollager liggende foran mig. De havde bragt mig igennem en overraskende følelsesmæssig rejse. Det bedste af det hele var, at det havde været så sjovt, at jeg under vejs ofte glemte tid og sted.”
Anbefaling til Fordybelse og fordøjelse fra Berit H. Andersen
Af hjertet tak til Ellen for dette fantastiske kursus! Det har været både spændene, sjovt og udfordrende at arbejde med tegnemeditation med bambuspen og at lade akvarelen og se hvad der kom op fra det ubevidste. Derfor var det også dejligt med valgmuligheder i processen, så man kunne vende tilbage til sin komfortzone i akryl på papir, collage og modellering. Dagene begyndte med Quigong, som jeg følte støttede koncentration, enkelthed og energikontakt. I løbet af dagen var der terapeutisk reflektion ind io arbejdet sammen med Ellen. Der opstod masser af flow, fordybelse og fordøjelse. Kurset kan varmt anbefales, flere af os har allerede meldt os til næste gang. Glæder mig allerede:-)