Anbefalinger.

Udtalelse
Gennem en lang årrække modtager jeg med stor glæde og dyb virkning terapi, kropsterapi, healing, parterapi samt undervisning i kunstterapi, drømmegruppe, meditation, bevægelse, kropsbehandling og selvudvikling hos Ellen G. Enemark.
Som klient hos Ellen oplever jeg at føle mig set, mødt og forstået på en meget personlig, præcis, klar, kærlig, omsorgsfuld og altid konstruktiv måde. Uanset om det er i individuel terapi eller i parterapi har Ellen en fantastisk evne til præcist at spejle og hjælpe mig ind i kontakt med netop de følelser, jeg har brug for at mærke og bevæge. Samtidig spejler hun omsorgsfuldt og virkeligt både mine kvaliteter og mine vanskeligheder på en støttende måde.
Ellen bidrager særligt med stor dybde, klarhed og et kærligt nærvær i forhold til det, som jeg/vi ser på terapien/parterapien.
I parterapi giver Ellen rum for begges processer og vi får støtte og vejledning både ind i hver vores temaer og ind i det fælles. Vi får en kærlig og neutral tredje parts venlige øjne på lige dét, vi har brug for den dag, så vi går fra parterapien med nyt mod, lettelse og oftest et par gode arbejdspunkter hver og fælles.
Som underviser skaber Ellen et trygt og åbent rum, hvor der er plads til den enkelte og hvor rammen er klar. Nogle af mine dybeste indre erkendelser i min udviklingsproces har fundet sted i et
af Ellens støttende undervisningsrum, indenfor kunstterapi, drømmegruppe, bevægelsesgruppe, kropbehandling, eller selvudvikling.
Jeg anbefaler Ellen G. Enemark varmt til enhver, der søger en dyb udviklingsproces med jordnær, præcis, nærende og kærlig spejling – hvad enten det er over få gange eller over mange år.
Tak for din store støtte og dig, Ellen.

Inge Lise Hamilton,
Psykoterapeut, parterapeut og underviser