Jens Enemark

Fra 1988 har jeg beskæftiget mig med terapi, meditation og dybdepsykologi. Jeg er bl.a. blevet uddannet som psykoterapeut, yogalærer og i psykisk massage. I perioden 1992 -2002 arbejdede jeg med fysisk og psykisk handicappede voksne og fik en mastergrad i voksenundervisning fra RUC i 2002.

I 2000 stiftede jeg Center for Selvudvikling sammen med min kone Ellen. I denne periode har jeg arbejdet med terapeutiske og meditative forløb, både i grupper og enkeltvis/par.

Siden 2004 har jeg været uddannelsesleder på vores 4-årige uddannelse til psykoterapeut, hvor den klassiske psykoterapi er søgt forenet med dybdepsykologisk arbejde og et spirituelt livsperspektiv. Vi har nu afsluttet tre uddannelseshold, det sidste i 2016. Vi forventer opstart af nyt uddannelseshold august 2018.

Siden 2008 har individuel og gruppe-supervision også været en del af mit arbejde.

Fra 1991 – 2017 har jeg fulgt grupper hos flere lærere der arbejder ud fra Bob Moore traditionen. På kurserne udfoldes denne lære med meditation, spirituel integration, energiøvelser, terapeutisk kommunikation, kropsterapi, Enneagrammet, drømme samt healing. Denne træning er den grundlæggende baggrund for mit arbejde i dag.