Aftengruppe

Gruppen henvender sig henvender sig såvel til nye deltagere, som deltagere der i forvejen har fulgt aftengruppe igennem noget tid. Gruppen fortsætter det introducerende arbejde med meditation, energi- og chakrakontakt m.m. Gruppen er hovedsageligt for deltagere der ikke i forvejen følger meditationsgrupper ved Center for Selvudvikling. Gruppen er åben for yderligere tilgang og mødes på onsdage.

Datoer for forår 2016: 20/1, 24/2, 30/3, 27/4, 18/5, 15/6.

Mødetider: Kl. 17.00 – ca. 20.30.
Samlet pris forår: 1800 kr.

Du kan betale kontant, evt. på Mobilepay eller Swippbank, på gruppens første mødegang. Du kan også betale via netbank senest to hverdage før denne dag, til Jyske Bank, reg. nr. 5072, kontonr. 0001 220395, med angivelse af navn og gruppe. Hvis du på forhånd ved, at du er forhindret en mødegang, kan du fratrække denne i prisen, gør opmærksom på dette ved tilmelding/betaling.

Arbejdet i gruppen

I gruppen træner vi kontakt til en følt afspænding af kroppen, hvilket gradvis baner vej for at falde ind i meditation. Vi arbejder bl.a. med at integrere en kontakt til den spirituelle dimension gennem meditation. Endvidere arbejder vi med at skabe kontakt til energi og energistrømme i kroppen, specielt centrale energiområder i kroppen, kaldet chakras. Vi har fokus på at lære at skabe kontakt til følelse i både den indre kontakt og udtryk.

I gruppen søges skabt en atmosfære af tillid, kontakt og nænsomhed, der kan understøtte en oprigtig indre udforskning. Arbejdet er individuelt og responsen fortrinsvis mellem den enkelte deltager og underviseren. Det er altså ikke et gruppeterapeutisk forløb, hvor alle konfronteres med alle, men snarere et forløb hvor den enkeltes proces finder støtte og hjælp i de andre gruppedeltageres forsøg på at arbejde i samme retning.

Arbejdet vil gradvis give kontakt med mere balance i hverdagen og udvide kontakten med, hvad vi indeholder af både begrænsende mønstre og dybereliggeliggende kvaliteter.

Praktisk

Der er tekøkken, køleskab og spiseplads i lokalerne. Medbring selv evt. mad til gruppeaftenerne, ellers er der fine indkøbsmuligheder i kvarteret. Der vil være indkøbt lidt kage, medbring selv te og kaffe til eget forbrug. Der er også mulighed for at indkøbe Nespressokaffe og Søbogaardvand til rimelige priser.

Medbring indesko, notesbog og skriveredskaber.