Baggrund for uddannelsen

Uddannelsen er blevet til i et ønske om at formidle metoder til at fremme kontakten til dybereliggende aspekter af menneskers kvaliteter og essens. Det kan være kvaliteter som kærlighed, medfølelse, visdom, empati, styrke, klarhed, blidhed, smidighed m.m. – kvaliteter som det opleves dybt behageligt og glædesfyldt for individet at have kontakt til, ligesom det kan være en opløftelse for andre mennesker at opleve det manifesteret i samvær.

Uddannelsen til psykoterapeut er baseret på en grundlæggende anerkendelse af menneskers essentielle natur og kontakt til en mulig indre sandhed som en autoritet i forhold til omverden. Dette grundlag skaber naturligt kontakt til andre menneskers frie valg og ansvar for eget liv. Gennem dette perspektiv er det muligt at opbygge en terapeutisk praksis, hvor kærlighed og medfølelse er grundstenene, men hvor det også er muligt at vise mennesker tilbage til eget ansvar, hvor det er nødvendigt. Denne tilgang kan stimulere en balanceret, terapeutisk praksis, hvor etik vokser frem af kontakten med medmenneskelighed og indre samvittighed.

Vejen til opdagelsen af egne kvaliteter og dybereliggende essens er beskrevet indgående af forskellige retninger inden for bl.a. selvudvikling, buddhisme, meditationsskoler og diverse, spirituelle grupper. Teorier kan formidle en vis forståelse af området, men vigtigere end denne forståelse er den direkte erfaring med meningsfylden og enkelheden i mødet med disse kvaliteter. En oplevelse af stadig oftere bevidst at kunne kontakte dette niveau og dermed gradvist at kunne slippe vanskeligheder relateret til fortidens sår og traumer er dybt opløftende og fører til livsglæde, selvudfoldelse og et naturligt engagement i kulturen omkring os.

Normalt er vi mennesker ubevidste om vores kvalitetspotentiale eller oplever det som vilkårligt og sjældent opstående i os evt. knyttet til relationer med andre, hvis vi mærker kvaliteterne manifesteret. Oftere er vi spundet ind i selvindvikling, med udmattende, indre dialoger om egen betydning, vekslende med følelsesmæssig overfladiskhed og fravær af kontakt med os selv.

At vågne op fra denne selvindvikling og ind i et følt nu kræver et omfattende arbejde med kontakt til krop, psyke, energi, fortid, nutid og ikke mindst bevidstheden om og erfaringen med kvaliteternes virkelighed. Denne erfaring kan blive en realitet bl.a. gennem terapi, hvis terapeuten selv evner at manifestere dette kvalitetsniveau og gennem indsigt fra sin egen proces formår at vejlede ud fra et ikke-dømmende nærvær og støtte klienten gennem den forvirring, usikkerhed og sårbarhed, der altid vil være en del af en dybere selvudforskning.

Centralt står derfor terapeutens egen selvrealisation og manifestation, hvilket gør uddannelsens sigte i lige så høj grad erfaringsbaseret gennem indre følelseskontakt som teoretisk. Meget vigtigt for et vellykket, terapeutisk forløb er kvaliteten af kontakten mellem terapeut og klient. Derfor er det af betydning at træne en kommende terapeut i det at være nærværende i nuet og at turde tage en åben kontakt til klienten følelsesmæssigt, dvs. slippe holdninger, form og forsvar, så vidt det er muligt.

At kunne leve sig ind i, hvordan et andet menneske føler det at være i livet, er afgørende i terapi. Ud fra dette kan der opstå et møde, hvori klienten kan erfare noget om sine kvaliteter, ofte ved først at mærke dem hos terapeuten og derefter som en del af en indre virkelighed i én selv.

Nogle psykoterapeutiske uddannelser og universitetsstudiet til psykolog har ofte et andet grundlag for arbejdet med terapi, end vi udfolder det hos Center for Selvudvikling. Ofte ligger fokus her på at ændre uhensigtsmæssige mønstre i personligheden, så en mere smidig og hel personlighed bedre kan finde sig til rette i relationer og i kulturen generelt – ligesom fokus ofte er på de akutte og konkrete vanskeligheder, klienter kan have. På uddannelsen ved Center for Selvudvikling er fokus i højere grad rettet mod længerevarende udviklingsprocesser, hvor klienten støttes i at søge dybere ind i akutte problemstillinger, så bagvedliggende strukturer i personligheden bliver tydeligere og gradvis kan forvandles ind i en mere autentisk selvopfattelse og handlen hos klienten. Dette gør dog ikke terapeuten uegnet til at arbejde med de helt umiddelbare vanskeligheder, kommende klienter ønsker at arbejde med; forståelsen af problematikkerne vil bare kunne nå et dybere niveau, hvis klienten selv er indstillet på det arbejde.