Terapi ved Jens

Min baggrund

Siden 2000 har jeg arbejdet med både individuel terapi og med parterapi, såvel som langvarige gruppeforløb. I denne periode har jeg fået meget erfaring med forskellige former for terapiforløb. Nogle har gået i individuel terapi/parterapi og evt. gruppeforløb, siden starten i 2000, andre har haft korte eller længere forløb siden da.

Siden 2004 har jeg uddannet tre hold som psykoterapeuter på en 4 – årig uddannelse, med særlig henblik på varetagelse af individuel terapi og parterapi.

Parterapi

Varighed 75 – 90 min, pris 1000 kr. det er muligt at betale med Mobilepay til 25470275 eller kontant, begge dele efter sessionen.

Tidsbestilling på telefon 25470275. Hvis ikke jeg svarer opkaldet, så læg en besked med navn og telefonnummer, så kontakter jeg dig snarest muligt. Du kan også sende en mail til jens@centerforselvudvikling.dk .

Sted: Center for Selvudvikling, Montanagade 15B, st., 8000 Århus C.

Parterapien vil tage udgangspunkt i de temaer I kommer med. I forhold til disse vil vi se på de vanskeligheder og udfordringer I har som par, men også udviklingsmuligheder for jer begge, både som individer og som par.

Temaer i terapien kan fx. være: Dårlig/manglende kommunikation og glæde, jalousi, kærlighed der er blevet væk, manglende intimitet i relationen, skænderier og ufrugtbare mønstre, ulykkelighed hos den ene eller begge, utroskab, manglende forståelse af hinandens handlinger og udtryk m.m. Centralt i arbejdet med temaerne er at hjælpe til bedre  kommunikation og mere forståelse af hinanden i forholdet.

Parterapi er ikke nødvendigvis udtryk for en meget problematisk relation, men kan være en mulighed/nødvendighed i alle parforhold til tider. Parterapi kan være rettidig omhu, såvel som sidste udkald, for forhold kommer sjældent udenom stilstand og kriser. Parforholdet kan i min erfaring her få meget hjælp fra en neutral tredje part.

I sidste ende kan villigheden til at arbejde med forholdet i det hele taget være det der giver relationen nyt liv og (gen)åbner relationen ind i et dybere kærlighedsforhold. Parterapi kan også være en hjælp hvis forholdet skal afsluttes, hvilket kan være særlig vigtigt hvis der er børn i forholdet.

Individuel terapi

Varighed på 60 –75 min. og koster 600 kr. Det er også muligt at bestille en tid i 90 min., det koster 800 kr.

Tidsbestilling: tirs. – tors. ml. kl. 19 -20 på telefon 25470275, det er også muligt at sende en mail til jens@centerforselvudvikling.dk og anmode om en tid, dette kan gøres når som helst.

Sted: Center for Selvudvikling, Montanagade 15B, st., 8000 Århus C.

Hvis du ønsker vækst og udvikling i dit liv, vil det være muligt at støtte og fordybe den proces i individuel terapi. Her kan du arbejde med problemer du har i dit liv, fx studie- og arbejdsliv, parforhold eller singleliv, familierelationer og venskaber. Du kan også undersøge tvivl, forvirring, modstand i arbejdet med dig selv, eller vanskelige emotionelle tilstande som håbløshed, angst, vrede eller meningsløshed. I terapien vil vi naturligt forsøge at give dig mere kontakt dine dybereliggende kvaliteter.

Du kan være i terapi hos Jens, hvad enten du ønsker at gå individuelt eller deltager i grupper hos Center for Selvudvikling. I terapien kan indgå tolkning af drømme.  Det er muligt at aftale såvel korte som længerevarende forløb.

Tider: Hvis du ønsker at bestille en tid, kan du ringe på tlf. 25470275, tirsdage – torsdage ml. 19-20. Hvis ikke jeg svarer i telefontiden, så læg en besked med navn og telefonnummer. Du er også velkommen til at sende en mail til jens@centerforselvudvikling.dk